Årets tilsynsrapport 2009-10

Søs Bayer, tilsynsførende. Ph.d og uddannelseschef på Danmarks Pædagogiske Universitet
Rune Obel Christensen, tilsynsførende. Cand. Mag og adjunkt på Professionshøjskolen UCC

I skoleåret 2009-2010 er tilsynet udmøntet, dels gennem løbende kontakt året igennem, dels gennem et heldagsbesøg, der indeholdt observation af undervisning, uformelle samtaler og diskussioner med ledelse, ansatte lærere og teknisk administrativt personale, samt elever på skolen.

Tilsyn består i at:

En tilsynsførende skal føre tilsyn med, at skolen giver en undervisning, der står mål med folkeskolen, ikke nødvendigvis undervisning på samme måde som i folkeskolen, og med elevernes standpunkt i fagene dansk, regning/matematik og engelsk, men ikke den enkelte elevs standpunkt.
Desuden skal den tilsynsførende have kendskab til skoleplanen, og gennem besøg og overværelse af undervisning kunne afgive sit skøn og desuden vurdere om der anvendes egnet undervisningsmateriale.
Udover tilsynet i forhold til denne overvejende lærings-og eller kvalificeringsmæssige dimension, har til tilsynet videre til hensigt, at vurdere hvorvidt skolens mere almendannende funktion efterleves. Skolen skal forberede eleven til, at leve i et samfund med frihed og folkestyre, med fokus på respekt for grundlæggende friheds-og menneskerettigheder, herunder ligestilling mellem kønnene.

Om tilsynets optik

Tilsynet skal føres med den nødvendige kritiske distance, så den optagethed – eller i dette tilfælde sympati – tilsynsførende har for og med skolen, ikke forveksles med en enighed med skolen i alle detaljer. Derfor er denne tilsynsrapport også et forsøg på at italesætte og synliggøre de steder vi finder størrelser, der maner til eftertanke. Således forsøger vi, at kigge lidt bagom den måde praksis og undervisningen på skolen udfolder sig på og stille spørgsmål ved selvfølgelighederne.

Vi har valgt at dele tilsynsrapportens kommentarer i tre overlappende afsnit, der dels ækvivalerer den omtalte skelnen der findes i ’Bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler mv.’ mellem henholdsvis en kvalificerende -og en almendannende dimension, dels forholder sig til Ballerup Ny Skoles nuværende organisatoriske udfordringer.

Kvalificering; om undervisningen og det faglige niveau
Det faglige niveau i de centrale fag er meget tilfredsstillende – og sine steder højere end det udfoldes i den almindelige folkeskole.

Lærernes engagement og opfindsomhed i forhold til at udvikle undervisningsmaterialer og understøtte elevernes læring er en væsentlig begrundelse for dette. At differentiere og forholde sig til den enkelte elevs faglige niveau, potentiale og personlighed er selvfølgeligheder på stedet.
Et forhold, der medvirker til at højne det faglige niveau. Det kendskab lærerne udtrykker at have til den enkelte elev er stort – og indeholder klare, reflekterede og indholdsrige beskrivelser.
I læringsteorien og –forskningen dokumenteres ofte, at relationen mellem læreren og den lærende, har stor betydning for resultatet af læreprocessen. Dette virker som en grundlæggende og implicit forståelse, og syner som afsæt for al praksis på Ballerup Ny Skole. Med andre ord opleves en allestedsnærværende fordring om involvering i eleverne; man må forstå dem, nære sympati og omsorg for dem for at fordre – og udfordre -læring.

Der er i overvejende grad klarhed i målene for undervisningen og brugen af materialer og undervisningsformer er på en gang kreativ, varieret og formår samtidigt at understøtte denne klarhed. Ved tilsynsbesøget arbejdede ’Stjernerne’ (svarende til 0. Klasse) f.eks. med hvad der lignede klassisk lærebogs-materiale, siddende roligt ved borde i et klasseværelse. Ved samtale med eleverne refererede de, at de dagen før havde været ude i naturen og lege samt forme bogstaver.

Både ledelse og lærere bekræfter i samtale intentionen: Læringsmål skal være tydelige og læringspraksis/undervisning skal være varieret og indeholde elementer, der tager afsæt i børnenes interesse og potentialer.

Videre skal en meget særlig didaktisk operationalisering på skolen fremhæves, der består i en vekselvirkning mellem fagrettede, trindelte perioder og mere temaorganiserede tvær-trinorganiserede perioder. Det fungerer rigtig godt i forhold til skolens kvalificerende samt almendannende fordringer.

Denne variation, hvor elevernes deltagelse og selvstændighed har forskellig karakter og hvor lærernes styringsmulighed er variabel, betyder at undervisningen opleves spændende og anderledes.

De fagrettede perioder kan ses som det der styrker de enkeltfaglige – eller det klassisk kvalificerende islæt af skolen -kompetencer. Der arbejdes koncentreret i et roligt og overskueligt læringsrum og elevernes engagement og målrettethed er imponerende. Trods det, at det kan syne kedeligt med gentagelser og øvelser, virker eleverne positive og motiverede og der opnås sikre faglige kompetencer.

De temarettede perioder giver eleverne bredde og dybde. Derudover giver det eleverne mulighed for – og erfaringer med -samarbejde på kryds og tværs af alder og årgange. Ikke mindst giver de mulighed for det selvvalgte element og dermed til, at eleverne har en vis ret til selv, at definere hvad de vil lære. Det sidste er specielt betydningsfuldt i læreprocesser. Det giver i særdeleshed et indtryk af, at der i disse perioder opnås ny viden, der ikke sjældent kan anvendes i andre sammenhænge og at der arbejdes ihærdigt og koncentreret.

Almendannelse; samvær og tone
Undervisningsforståelsen på Ballerup Ny Skole er bred og indeholder mange elementer og potentialer. Her skelnes ikke snævert mellem mere opdragelsesprægede – eller almendannende -forhold og faglig indlæring.
Der er som nævnt en fundamental forståelse af det sociales betydning for læring og dannelse, der udmøntes i en udfordrende, kreativ, positiv og anerkendende praksis på stedet.

Konkret syner lærerne vi observerede og talte med lige så engagerede i forhold til at arbejde med eleverne sociale færdigheder og omgang med hinanden, som de er engageret i den deciderede faglige udvikling og læring.
Dette bevirker ofte tætte og nære relationer mellem lærere og elever. Et forhold der af en gruppe ældre elever blev udtrykt krystalklart. Adspurgt hvad der var det bedste ved at være elev på Ny Ballerup Skole, faldt svaret prompte: ”lærerne”.

Relationer, der som nævnt virker befordrende på positive lære-og dannelsesprocesser.

I forlængelse af ovenstående skal videre nævnes det forhold, at skolen opererer med et didaktisk design, hvor der på det tvær-trindelte ’hold’ gives mulighed for, at de større elever kan bruge deres viden og kunnen i forhold til de mindre elever. Ved at skulle lære andre noget, bliver den viden og de kompetencer man selv besidder styrket. Lærernes vejledning og hjælp til de ældre elever, i denne sammenhæng, bærer vidnesbyrd om en sikker forståelse for betydningen af det positive lærings- og dannelsesudbytte der ligger i, at iværksætte læreprocesser og undervisningsforløb for andre.

Man får i kraft af ovenstående indtryk af en skole, hvor der i tale og handling er udtalt respekt for det enkelte individ, samtidig med at fællesskabet ligeså betones, som afsæt for trivsel, læring og dannelse.
Som en elev, fra hvad der svarer til 6. Klasse, udtrykte det: ”her er jeg aldrig bange for nogen. Før jeg startede her, var jeg altid bange for nogen i skolen. Her er alle gode ved hinanden.” og veninden supplerede:
”lærerne er altid interesserede og har altid tid til dem der har brug for det. Jeg har været et sted, hvor der godt kunne sidde en elev og være ked af det, og lærerne ville bare gå forbi. Det ville aldrig ske her.”

Således er Ballerup Ny Skoles måde at gøre skole på sympatisk og gennemtænkt intentionel. Her bliver eleverne i en hverdag af – hvad de selv formulerede – ”frihed under ansvar” – engagerende, vedkommende og respektfuldt udfordret på et fagligt og personligt plan. Mangfoldige metoder, undervisningspraktikker og samværsformer medvirker til, at der på forbilledlig vis leves op til de krav og forventninger, der er til en skole omkring kvalificering og almendannelse.

Elevernes faglige niveau i fagene dansk, matematik/regning og engelsk er sammenligneligt med folkeskolens niveau, hvis ikke højere.
Organisering og ledelse
Skolens mulighed for på længere sigt at organisere sig og udtænke samt implementere visioner og strategier i skolens praksis er aktuelt påvirket – til dels negativt -af de uafklarede ledelsesforhold på stedet. Dette blev italesat af både ledelse og personale.
Dog skal det siges, at der på trods af dette forhold, arbejdes med 3 kortsigtede, vedkommende og relevante fokus-/og indsatsområder, hvilket er et vidnesbyrd om, at der trods de uafklarede forhold ikke er passivitet og stilstand i forhold til det mere organisatoriske udviklingsarbejde på stedet.

Til eftertanke
Personale og ledelse kan med fordel arbejde endnu mere målrettet omkring, at være endnu klarere i deres formidling af pædagogiske/didaktiske tiltags hensigt, samt diskutere og synliggøre disse tiltags kriterier for målopfyldelse.
Vi oplevede med andre ord f.eks. en diskrepans imellem hvad der fra personale og ledelse var af hensigt med skolens meget profilerede udlandsrejse, og så elevernes oplevelse af hensigten. Videre efterlyste vi valide evalueringsdesigns.

Afslutningsvis kunne stilles spørgsmålet om ikke det kan have positiv betydning for unges identitet og udvikling, at have noget skole at være autonom fra og i opposition til, hvilket man får indtrykket af, at der ikke levnes mange rum til, på Ny Ballerup Skole.