Her er du: Forside / Skolen / Pædagogisk grundlag
Til forsiden Ballerup Ny Skole
Genveje

Velkommen til BNS
Værdigrundlag og formål
Indskolingen
Mellemtrinnet
Overbygningen
Praktiske oplysninger
Bestyrelse
Tilsyn
BNS ABC

Søg


Ballerup Ny Skole
Tvendagervej 4
2750 Ballerup
Kontor: 44 65 67 95
Fritter:  44 65 45 51
Fax:     44 65 67 15
Skolekode: 151.018
kontoret@ballerupnyskole.dk

Pædagogisk grundlag

De fleste af os er opdraget til at det børn skal i skolen, er at indlære et bestemt pensum, som er bestemt af lærebøgernes indhold. I ordet indlære ligger det implicit, at der skal ske en passiv overførsel af viden til en - man skal blive 7 sider klogere ved at læse fra side 10 til side 17. Men spørgsmålet er:
Hvad bliver man klog på ?
Lærebøger er ofte ensidige, idet de altid vil være et spejl af forfatterens holdninger og synspunkter.

Den væsentlige ide var, da formålet i 1973 blev nedfældet, at betone netop det at læring ikke forgår som en passiv overførsel af viden til barnet, men derimod med barnet som en aktiv deltager i et lærende fællesskab.

Ballerup Ny Skoles organisering af fællesskaber er præget af, at vi opfatter læring som social handling, og at vi lærer af og med hinanden - i betydningen lærende fællesskaber. Organiseringen af de lærende fællesskaber er bestemt af det indhold der skal arbejdes med.

Det betyder, at lærende fællesskaber på Ballerup Ny Skole ser således ud

  • Basisgrupper, sammensat af børn fra 2 - 3 alderstrin, hvori børnene har deres primære tilhørsforhold. Her afholdes gruppemøder, pige/drenge-møder.

  • Storgrupper, bestående af 2 - 3 basisgrupper: Indskoling (børnehaveklasse - 3. klasse), mellemtrin (4. klasse - 7. klasse) og overbygning (8. klasse - 10. klasse). Her afholdes møder om de problemstillinger, som er relevante i disse fora.

    Her arbejdes med:
    - Udvikling af den enkeltes bevidsthed om sociale spilleregler, ansvar,
      forpligtelser og tolerance.
    - Opbygning af selvværd og selvtillid.
    - Udvikling af sociale kompetencer (udvikling af kendskab til
      hinandens styrker og svagheder).
    - Opbygning af fælles normer og værdier indenfor rammerne af
      formålet.
    - Konflikt løsning, herunder.
    - At udvikle kendskab til egne grænser.
    - At træne indlevelsesevne, selvbeherskelse, sprog for følelser
      og aflæsning af kropssprog.
    - At træne børnene i at hjælpe hinanden med at løse konflikter.

  • Projektarbejde i små arbejdsgrupper (3 - 5 børn fra samme basisgruppe).

    Her arbejdes med:
    - At forstå modsigelserne i sig selv og i omgivelserne.
    - At tilegne sig viden, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer.
    - At forholde sig åbent og kritisk overfor sociale uretfærdigheder.
    - At opnå handlekompetence.

  • I "Uger på tværs" med fælles tema for hele skolen (3 - 4 uger) samt 2 x 2 ugers projekter om året i aldersintegrerede grupper (børnehaveklasse - 8. klasse). Herunder principper for at store og små lærer sammen og af hinanden.

  • "Familiegrupper" - 10 aldersintegrerede grupper bestående af Ca. 14 børn fra børnehaveklasse til og med 1O. klasse Disse bruges på den årlige fælles teltlejrskole, til dagligt i madordningen (se særskilt beskrivelse af madordningen) og ved måltiderne, under oprydning og rengøring efter frokosten, på de særlige familiegruppedage og når helé skolen er samlet til møder eller arrangementer.

    Her arbejdes med:
    - Indbyrdes opdragelse og social kontrol
    - Ansvar, forpligtelse og tolerance
    - Give og modtage varme
    - Udvikling af fælles kultur og normer

  • Rejseprojekt i 9. og 10. klasse "Vinterskole" 6 uger i Grækenland med en social, personlig, faglig, en kulturel og følelsesmæssig dimension. Under opholdet i Grækenland bor de unge i grupper (5 - 6 sammen) i hver deres hotellejlighed.

Kom tilbage til toppen

Kontakt webmaster - Gør os bedre