Elevernes demokrati
Demokrati skal læres og trænes.
På Ballerup Ny Skole lærer eleverne tidligt at give udtryk for deres
synspunkter, at lytte til andres synspunkter og acceptere fælles aftaler. Dette
er er fundamentet for demokratisk deltagelse.
Gruppemøder:
Basisgrupperne holder gruppemøder, i indskolingen hver dag, på mellemtrinnet i storrummet og i OB når der er behov. Her tilrettelægges og diskuteres dagens/ugens arbejde. Vi diskuterer også fælles problemer og konflikter. Vi indgår aftaler og fordeler ansvar og pligter.
På gruppemøderne lærer man at lytte til hinanden og lærer at argumentere for meninger og holdninger.
Storrum- og OB møde:
En gang om ugen afholder vi storrums- og OB møde, hvor børnene samles i de to regier. Vi diskuterer og beslutter vigtige aftaler og regler for det enkelte regis hverdag.
En gruppe kan også vise/fremlægge ting de har lavet for de andre. Mødet ledes og styres af eleverne på skift.
Husmødet:
Husmødet er for alle skolens elever og ansatte. Alle kan sætte punkter på dagsordenen, og mere overordnede regler og samværsformer debatteres. Vi kan også have forskellige temaer i familiegrupperne, hvor vi laver mad, synger, maler osv.
Ugeavisen:
Børnene i indskolingen laver hver uge en avis, hvori de skriver om det der optager dem. Ugeavisen rummer derfor oplysninger om børnenes arbejde, særlige begivenheder og praktiske oplysninger. Ugeavisen læses af både forældre, voksne og børn på skolen og fungerer således som et vigtigt medie internt på skolen.
Kom tilbage til toppen