Her er du: Forside / Bns abc / Afsnit B
Til forsiden Ballerup Ny Skole
Genveje

Velkommen til BNS
Værdigrundlag og formål
Indskolingen
Mellemtrinnet
Overbygningen
Praktiske oplysninger
Bestyrelse
Tilsyn
BNS ABC

Søg


Ballerup Ny Skole
Tvendagervej 4
2750 Ballerup
Kontor: 44 65 67 95
Fritter:  44 65 45 51
Fax:     44 65 67 15
Skolekode: 151.018
kontoret@ballerupnyskole.dk



Afsnit B
Befordringstilskud

Der er kommet nye regler i forbindelse med ansøgning om befordringstilskud. Det betyder, at skolen modtager en pose penge til fordeling blandt de elever, som der søges befordringstilskud til.
Skolen modtager befordringstilskuddet én gang om året, hvorfor man som familie selv skal have et udlæg til beløbet fordeles i juni måned. Befordringstilskudet udbetales i juni månd. Skolen gør opmærksom på, at man ikke kan forvente at få hele udgiften til befordring dækket.
De familier, som har behov for at modtage befordringstilskud skal indsende ansøgningsskema til skolen, inden 22. juni 2011. Modtages ansøgningen senere, skal man ikke forvente at modtage befordringstilskud for skoleåret 2011/2012.
Man skal selv sørge for månedskort/klippekort eller andet til eleverne fra skoleårets start. Der vil IKKE blive uddelt skolekort som tidligere.

Ansøgningsskemaer udsendes fra kontoret. Skemaerne skal herefter udfyldes og sendes til skolen til behandling og godkendelse.

Nye elever kan dog ansøge hele året.


Bestyrelsen

På skolens ordinære generalforsamling i april vælges skolens bestyrelse, som har den overordnede ledelse af skolen og er ansvarlig over for undervisningsministeren for, at skolens økonomi og drift er i overensstemmelse med denne vedtægt, loven og andre retsregler om frie grundskoler.
Bestyrelsen har ansvaret for, at der hvert år udarbejdes driftsregnskab og status for skolen. Regnskabet skal revideres i overensstemmelse med loven og andre retsregler om frie grundskoler.
Bestyrelsen er skolens øverste myndighed. Det er præciseret i skolens vedtægter, at bestyrelsen kan uddelegere dele af sit arbejde til udvalg. Bestyrelsens arbejde er derfor at tage stilling til alle de spørgsmål, der vedrører den almindelige drift af skolen, herunder de økonomiske forhold samt at holde sig orienteret om arbejdet i udvalgene.
Herudover sørger bestyrelsen for kontakten til diverse myndigheder, udarbejder informationsmateriale til forældrene og indkalder til generalforsamlinger og 1. maj møder.
Det tilstræbes for koordinationens skyld, at et eller flere af bestyrelsesmedlemmerne sidder i skolens arbejdsgrupper/udvalg.
Bestyrelsesmøder afholdes ca. en gang om måneden, jvf. skolens kalender "Årets gang".
Udover bestyrelsesmedlemmerne deltager skolelederen og lærerrepræsentanter i bestyrelsesmøderne. Det skal understreges, at bestyrelsesmedlemmerne/lærerne har tavshedspligt i forhold til de sager, der bliver behandlet på møderne. Tavshedspligten omfatter fortrolige oplysninger om forældrenes og andres personlige forhold, herunder økonomiske forhold.

Se i øvrigt vedtægterne for bestyrelsens sammensætning, arbejdsopgaver og konstituering.

Henvendelse til udvalgene/bestyrelsen:
Ønsker man at rette henvendelse til de forskellige udvalg kan det ske enten ved at kontakte medlemmer af udvalget eller ved at lægge beskeder/sager man ønsker behandlet i udvalget i udvalgsskufferne, som befinder sig i det hvide skab i gangen bag lærerværelset. Henvendelser til bestyrelsen kan ligeledes lægges her eller gives til skolens kontor.

Betaling

Langt den største del af skolens drift dækkes af staten. Den sidste del, ca. 25 %, dækkes af skolepenge.
Skolepengene reguleres årligt på generalforsamlingen i april med virkning fra august måned.
Reguleringens procentsats svarer nogenlunde til pristallets udvikling under hensyntagen til budgetlægningen.

Skolepengene er i skoleåret 2011/2012 kr. 1.235 om måneden for et barn i børnehaveklasse til og med 3. klasse samt kr. 965 for SFO.
Fra 4. til og med 10. klasse udgør skolepengene kr. 2.220.
Betaling for madordninger er inkluderet i skolepengene.

Skolepengene betales i 11 måneder årligt (juli er betalingsfri).
Ud over undervisningen er skolepengene med til at dække: lejrskole, materialer, støttemidler, madordningen og de store elevers udenlandsrejse.

Skolen har søskendemoderation for familier med flere børn.
Der er mulighed for at ansøge om et mindre tilskud til nedsættelse af skolepengene.

Der er ikke tale om en opsparing til de store elevers udenlandsrejse og der refunderes derfor ikke noget beløb, hvis eleven udmeldes af skolen før han/hun har deltaget i en udenlandsrejse.

Skolepengene indbetales på fremsendte girokort og tilmeldes BetalingsService eller efter aftale på skolens bankkonto: reg.nr.: 3306 - konto: 3308002691 - med angivelse af elevnr. Vi anbefaler at man tilmelder sig BetalingsService, ellers vil der bliver pålagt et gebyr.

Indmeldelsesgebyr:
Indskud er en engangsydelse og kan ikke tilbagebetales.
Indmeldelsesgebyret for bh.kl. udgør en måneds skolepenge.
Ved indmeldelse af elever på højere klassetrin end bh.kl. betales et højere indmeldelsesgebyr, se nedenfor
Indmeldelsesgebyr for skoleåret 2011/12 Bh.kl. 2.220,00kr
1.kl.         4.118,00 kr
2.kl.         4.365,00 kr
3.kl.         4.627,00 kr
4.kl.         4.904,00 kr
5.kl.         5.199,00 kr
6.kl.         5.510,00 kr
7.kl.         5.841,00 kr
8.kl.         6.192,00 kr
9.kl.         9.288,00 kr
10.kl.       9.845,00 kr

Muligheder for støtte til skolepengene er beskrevet i Tilskud til betaling af skolepenge

Betalings- og rykkerprocedure Skolepengene forfalder den 1. i den måned de vedrører. Er skolepengene ikke betalt til tiden, udsendes et rykkerbrev, og der pålægges et rykkergebyr på 100 kr. Bliver skolepengene stadig ikke betalt, udsendes endnu et rykkerbrev, denne gang med en tidsfrist for betaling på 8 dage. Også her pålægges et rykkergebyr på 100 kr. Rykkergebyret dækker administrationen af udsendelse af rykkerbreve.
Er der stadig ikke betalt, vil gælden blive overdraget til inkasso. Inkassoomkostninger betales af de involverede forældre.

Vi gør opmærksom på, at en gæld på tre måneders skolepenge kan betyde, at skolen tager skridt i retning af udmeldelse af det pågældende barn, hvis der ikke er indgået en skriftlig bindende aftale om afvikling af restance og fremtidig indbetaling af skolepenge.

Bibliotek

BNS har sit eget bibliotek.
Der er dels skønlitteratur, dels håndbøger og opslagsbøger. Biblioteket er fordelt i skolens tre regier; indskoling, storrum og overbygning.
Nogle af bøgerne er mærkede "Ikke til hjemlån". Det er meningen, at de skal blive stående i biblioteket, så de altid er tilgængelige. Resten må gerne lånes hjem, når det sker efter aftale med en lærer.

Bilkørsel

Bilkørsel på Tvendagervej er forbudt for skolens forældre af hensyn til alle de gående samt skolens naboer. D.v.s. børn, der køres til skole, skal sættes af ved Tvendagervej, og resten af turen tilbagelægges til fods.

Ved større arrangementer på skolen må deltagerne derfor sørge for at parkere på Jonstrupvej, for at sikre, at Tvendagervej ikke blokeres for gennemkørsel for de øvrige beboere og at redningsvogne kan komme uhindret igennem i tilfælde af brand mv.

Blå bog se "Årets gang"

Byggeprojekter i 2003-2009

Musiklokalet er renoveret med nye musikinstrumenter. Der er også blevet plads til nyt filmrum.
Værkstedet har ligeledes været igennem en grundig renovering og er nu færdigt.
Brandtrapper (de udvendige trapper) til gl. bygning blev i sommeren 2003 udskiftet, da det ikke var muligt at renovere de gamle. På skolen laves der mad (frokost til samtlige børn) hver dag. Køkkenet til de ældste børn var i 1999 for lille og utidssvarende, og blev ombygget i 2000 - dertil kom i marts 2003 krav fra Fødevaredirektoratet om en vaskbar overflade på lofterne i overbygningens storkøkken, hvorfor loftet blev udskiftet.
Storrummets køkken til de 90 børn blev ombygget i 1997 med skydedøre og skillevæg. Der blev anvendt eksisterende køkkenskabe fra det oprindelige køkken (1985).
I efteråret 2003 er der bygget et nyt, dejligt og tidssvarende køkken i storrummet.
Begge køkkener er godkendt af Fødevaredirektoratet, og vores smiley hænger på gangen ved kontoret.
2004 er der skiftet brandtrapper i overbygningen.
I foråret og sommeren 2006 har overbygningen fået ny beklædning og vinduer.
2008 har overbygningen fået lagt nyt gulv efter en vandskade
2009 har musik rummet fået lagt nyt gul og der er lavet biograf.

Børnehaveklasse

Børnehaveklassen indgår i den samordnede indskoling, bh.kl. - 2.kl. i 2010/2011.
Hvert år i april måned holdes en fest for de nye stjerner, som børnehaveklassen altid hedder på BNS.
Her byder de "gamle" stjerner deres nye skolekammerater velkommen, og der er optræden og fællesspisning, hvor også de nye og gamle stjerneforældre deltager.
Her får det nye børnehaveklassebarn sin "hest", som er en ven der hjælper i stort og småt, når skolen starter.
Det er ligeledes en tradition at børnehaveklassen starter i skolens skovskole allerede den 1. maj. Her får børn og forældre lejlighed til at lære hinanden og skolen lidt at kende, før skolen starter.

Tilbage til indekset
Tilbage til toppen
Kontakt webmaster - Gør os bedre